Bjørn Lomborg har i Berlingske skrevet lidt om el-biler. Han er egentlig ikke så vild med dem. Han har egentlig heller ikke ret meget ret…, men han kan sine retoriske tricks.
Bjørn Lomborg: ”Næsten alle fortalere for elbiler fortæller os, hvordan de er fantastisk miljøvenlige og liiiige ved at være konkurrencedygtige”.
Bjørn Lomborg er god til retoriske snurrepiberier. Her bruger han et såkaldt ’stråmands-argument’. Dvs. at han lægger argumenter i munden på fiktive modspillere – og kan så enkelt argumentere imod.
Er det virkelig sådan, at ”Næsten alle fortaler for elbiler fortæller…” at de er ”liiiige ved at være konkurrencedygtige”? Næppe. Elbiler har kort rækkevidde, lang ladetid og infrastrukturen er endnu ikke optimal. Samtidig er det relativt kostbart at producere batteriet til el-biler, hvilket gør el-biler dyre.
Men Bjørn Lomborgs stråmandsargument giver ham lejlighed til at fabulere over emnet, og så er det åbenbart ikke så vigtigt om det er sandt eller ej.
Næste kneb fra Bjørn Lomborg er at spille på grundlæggende følelser. ”Ingen ejerafgift”, ”Gratis strøm” og ”ekstra gode, reserverede parkeringspladser” slår plat på folks retfærdighedsfølelse. “Hvorfor skal elbiler have alle fordele”.
Problemet er, at det ikke kan lastes elbil-ejere, at f.eks. Q-park anser det for at være en god forretning, at tilbyde gratis strøm til deres kunder. Det er ikke lovlig, at tilbyde gratis parkering, men det er rigtig at nogle byer reserverer parkeringspladser ved ladestandere til elbiler.
I København er der således 129 ladestandere og 226 elbilpladser. Til sammenligning er der 121.000 offentlige parkeringspladser i Københavns kommune.
Hvis en større andel af trafikken i storbyerne var elbiler, ville luftkvaliteten forbedres og den forventede gennemsnitlige levealder øge.
Hvis en større andel af trafikken i storbyerne var elbiler, ville luftkvaliteten forbedres og den forventede gennemsnitlige levealder øge. Det kan være derfor, at nogen synes, at det er ok, at et par promille af parkeringspladserne er reserveret til el-biler. Men det nævner Bjørn Lomborg ikke noget om – måske fordi det ikke passer i hans agenda.
Lomborg: “Hvis afgiftsligestilling vitterligt ”afvikler elbilmarkedet”, kan der ikke være tale om et produkt, der er liiige ved at være konkurrencedygtigt. Det er nærmere en teknologi, der ikke er i nærheden af at kunne bruges.”
Videre skriver Bjørn at hvis afgifter på elbiler afvikler markedet, så ”kan der ikke være tale om et produkt, der er liiige ved at være konkurrencedygtigt”. Her argumenterer Bjørn imod sin egen opsatte stråmand og det giver ingen mening.
En del af baggrunden for afgiftslettelse for elbiler er jo netop, at de endnu ikke er konkurrencedygtige (pris, infrastruktur), men på sigt kan give et væsentlig bidrag til at reducere klimabelastning fra trafikken og punktforurening i byerne.
På baggrund af argumentationen mod sin egen stråmand konkluderer Bjørn Lomborg med, at elbiler ”nærmere er en teknologi, der ikke er i nærheden af at kunne bruges”. Det er vanskelig, at se hvordan Bjørn Lomborg kommer frem til den konklusion, som kan virke helt absurd.
I Norge, som giver gode incitamenter til køb af elbil, er der indregistreret omkring 70.000 elbiler. De ved nok ikke, at de kører rundt i en teknologi, som ”ikke er i nærheden af at kunne bruges”.
Bjørn Lomborg henviser videre til nogle forskningsresultater, som viser at elbiler først bliver konkurrencedygtige i år 2032 og foreslår at vi derfor skal ”vente et par årtier med at satse på elbilen”.
Dette er et typisk trick fra Bjørn Lomborg. Der plukkes fra forskningsresultater, som han ved de færreste vil læse, og udvælger isolerede data som passer til hans agenda. Denne taktik kaldes populært for ‘Cherry picking‘.
Det nævnes ikke, at sammenfatningen fra de samlede forskningsresultater er helt modsat Bjørn Lomborgs egen. I dette tilfælde påpeger forskerne bag resultaterne, at elbiler kan behøve langsigtet politisk støtte.
Når Bjørn Lomborg ikke kan finde resultater, som understøtter hans påstande, så bruger han sig selv som kilde. I afsnittet hvor det påstås, at elbiler ikke er miljøvenlige skriver Bjørn Lomborg: ”… som jeg viste i denne kronik og i en nylig blog gør elbiler i USA i gennemsnit mere skade på miljøet og klimaet end benzindrevne biler”. Bjørn Lomborg bruger altså Bjørn Lomborg som sandhedsvidne.
Bjørn Lomborg bruger altså Bjørn Lomborg som sandhedsvidne.
Taktikken fungerer, fordi de færreste vil tjekke op på den kronik, skrevet af Bjørn Lomborg, som Bjørn Lomborg henviser til. Hvis man læser den kronik, så henviser den til forskning, som blev publiceret i 2013, hvor man har lavet sammenlignende livscyklus-studier af henholdsvis benzin- og elbiler. Men denne forskning sammenfattes med, at elbiler i Europa har 26% – 30% mindre påvirkning på klimaet i forhold til benzinbiler. Sammenhold lige denne faktiske konklusion med Bjørn Lomborgs fordrejning: ”Men er elbilen ikke stadig utroligt miljøvenlig? Nej”.
Ifølge Bjørn Lomborg betaler staten, via. afgiftsfritag på elbiler, 132.000 kroner pr. besparet ton CO2. Men igen bruger Bjørn Lomborg Bjørn Lomborg som kilde: ”Gør man den forventede CO₂-besparelse for en elbil som Tesla op – som jeg gør her”.
Bjørn Lomborg henviser til sin egen kronik, hvor han skriver at en Tesla udleder 5 tons CO2 mindre end en Audi A7 Quatro. Desværre har han ikke skrevet hvordan han har regnet den ud. Men, man kan jo altid forsøge at regne på det selv.
En Tesla model S, som oplades af dansk strøm (288 gram CO2/kWh, Energinet.dk) udleder cirka 58 gram CO2/km. En Audi A7 3.0 TDI 326 Competition Tiptronic Quattro har et forbrug på 15.9 km/l hvilket tilsvarer er udslip på 206 gram CO2/km (fdm.dk). Efter 200.000 km vil denne Audi have udledt omkring 30 tons mere CO2 til atmosfæren end tilsvarende strækning kørt i en Tesla.
CO2 udslip fra strømproduktion kommer med veldokumenteret varedeklaration fra Energinet.dk, mens tilsvarende fra fossilbiler er oplyst af producenten. En rapport fra ICCT (theicct.org) viser, at biler kører i gennemsnit en tredjedel mindre på literen end de officielle tal siger. Audi er en af de værste syndere med 40% højere forbrug end de oplyste forbrugstal.
Med de nye oplysninger fra ICCT-rapporten, som bygger på målinger fra ca. 45.000 biler, kommer forskellen i CO2 udslip fra Tesla og Audi op på cirka 46 tons CO2. Bjørn Lomborg kom frem til 5 tons, men da han ikke oplyser hvordan han har regnet sig frem til det, er det vanskelig at pege på hvad der giver den store forskel.
Bjørn Lomborg mener, at staten taber mindst 663.100 kroner hver gang nogen køber en Tesla. Den antagelse bygger på, at en Tesla-køber ville have gennemført købet selvom prisen havde været over halvanden million.
Men det kan jo også være, at den eneste grund til at nogen overvejer at købe en bil i Teslas prisklasse er fordi, at det er den eneste tilgængelige elbil med lang nok rækkevidde.
Derfor er alternativet måske ikke er en Audi A7 Quattro til 1,4 million, men rettere en familiebil til 200.000 med god forbrugsøkonomi. Hvis det er tilfældet, så tjener staten mere i moms på en Tesla end der kommer ind med afgifter+moms på familiebilen og dette vil dermed påføre staten et netto tab.
Det er vanskelig at sige, hvilket scenarie der passer med den typiske elbil-købers motiver, men det er helt galt når Bjørn Lomborg kategorisk fastslår at staten betaler ”en Tesla mindst 663.100 i subsidier”.
Ifølge den Internationale Valutafond (IMF) har fossile brændstoffer hidtil i 2015 modtaget omkring 40.000 milliarder kroner i subsidier. Det er vanskelig at forholde sig til så store tal. Det er mere end de totale årlige udgifter til hele verdens sundhedsvæsen. Det er cirka 3500 millioner kroner hver eneste time gennem hvert døgn i hele året.
I forhold til den enorme sum, som fossil-industrien subsidieres med, har afgiftsfritagelse på elbiler ingen økonomisk betydning i det globale perspektiv.
Transportsektoren i Dk står for cirka 35% af CO2 udslippene fra Danmarks samlede energiforbrug. 94% af energiforbruget til transport kommer fra fossile brændstoffer. Hvis vi skal nå vores klimamål, er vi nødt til at forandre transportsektoren.
Afgiftsfritagelsen betyder, at vil der være nogen som køber elbil på trods af de ulemper der stadig er. Med flere elbiler på vejene vil der komme bedre infrastruktur for opladning og ulemperne ved elbiler reduceres. Desuden vil øget produktion af elbiler reducere produktionsomkostningerne og priserne vil falde.
Samlet vil dette vil igen få endnu flere til at vælge elbilen, hvilket giver reduceret dødelighed i byerne og er med til at reducere Danmarks udslip af klimagasser.
Med Bjørn Lomborgs logik, ville vi således stadig traske rundt på grusveje og skovstier.
Da man lagde den første meter med asfalt i Danmark var det en meget dyr måde, at transportere en vare en enkelt meter. Med Bjørn Lomborgs logik, ville vi således stadig traske rundt på grusveje og skovstier.
Men på den lange bane har det nok alligevel været samfundsøkonomisk lønsomt med et sammenhængende transportnet. Det samme gælder for el-biler. Det er ikke omkostningsfrit at komme i gang, men vi bør gøre det alligevel, hvis vi altså vil møde fremtidens udfordringer med smarte løsninger.
!